Dette skal du tænke på når du har blomster på festbordet

Står du overfor at skulle holde en fest, er der en del forskellige ting som du er nødt til at overveje for at kunne holde den helt perfekte aften. Udover de store ting som hvor festen skal holdes og hvem der skal inviteres, er der også en masse mindre ting som det er vigtigt at der bliver tænkt på.

 

En af disse sådanne ting er blomster. Skal du bruge blomster som en del af udsmykningen, er det nødvendigt at du gør dig nogle forskellige overvejelser for at kunne træffe de rigtige beslutninger.

 

Læs med her, og bliv klogere på 4 ting du skal tænke på når du pynter med blomster.

Praktiske urtepotteskjulere er nødvendige

En ting som virkelig kan skille vandene når det kommer til at pynte med planter til fester, er potteskjulere. Dette skyldes i særdeleshed at pæne urtepotteskjulere kan være meget dyre. Urtepotteskjulere er som oftest ikke det ved en fest som man ønsker at bruge flest penge på, så derfor kan det hurtigt blive noget makværk når man vælger billigere men knap så yndige potteskjulere.

 

Desuden er potteskjulere ikke så praktiske at have med at gøre bagefter festen, da det fylder en del at skulle have dem opbevaret. Du kan derfor med fordel overveje om det ikke kunne være en god idé at investere i disse smarte urtepotteskjulere, som ikke fylder ret meget når de skal pakkes ned igen.

Vælg blomster, som matcher festens tema

Vil du pynte med blomster, der det vigtigt at du vælger nogle som matcher den fest du skal holde. De skal både matche festens farveskema, men derudover også lejligheden til den glædelige begivenhed.

 

Det de fleste husker at tænke på når de vælger blomster til en festlig begivenhed er farvekoden. Holder man en fest der overordnet skal være rød, duer det jo ikke at have blå blomster, vel? Det er i sig selv nemt nok at hitte ud af.

 

Den ting, som nogle ikke får tænkt på, er at overveje selve typen af blomster som vælges. Nogle blomstertyper og -farver er særligt populære til for eksempel begravelser. Sådanne blomster er det ikke så heldigt at pynte op med til for eksempel et bryllup.

Sørg for at alle er godt tilpas

En tredje vigtig ting du endelig må sørge for at huske på når du har planter som en del af pynten til en fest, er at alle skal føle sig godt tilpas. Vær derfor opmærksom på om der er nogle af de inviterede, som lider af allergi over for en eller anden slags plante. Det kan selvfølgelig ikke altid være til at vide, men hav det alligevel i tanke hvis det er noget du har kendskab til.

 

Du mister i hvert fald ikke noget ved at udvise betænksomhed over for din gæst – og så bidrager du til at festen bliver en succes for alle, som er inviterede!

Hvad skal der ske med blomsterne bagefter?

Et vigtigt spørgsmål der melder sig på banen når festen er ved vejs ende er: hvad skal der ske med blomsterne? Det er nemt at blive enige med hinanden om at det ville være et stort spild hvis alle blomsterne blot blev smidt ud ved festens ende.

 

Gør dig derfor i forvejen nogle overvejelser om hvad der skal blive af de grønne indslag når festen slutter. En god idé kan være at forære blomsterne til de deltagende ved festen når de forlader den. Du sørger både for nye hjem til planterne, og samtidig vil blomsten i lang tid fremover være et minde om den hyggelige aften i har haft sammen.